DA | EN | SE | DE |  
Needit.dk
Forside
Produkter
Nyheder
Eget logo
Om Needit
Find forhandler
Kontakt
> Forside:    > Produkter:    > ParkOne exclusive
 
layer
 

ParkOne exclusive elektronisk parkeringsskive

ParkOne exclusive er den tyndeste og mest elegante elektroniske parkeringsskive til dato. Designet er stilrent og uden overflødige detaljer. Fronten er børstet aluminium med indgraverede tal og blanke, facetterede kanter. Bagskallen er blankpoleret akryl, der er monteret med to kraftige neo-magneter, som gør det til en leg at indstille P-skiven, også når enheden er monteret i forruden. ParkOne exclusive er designet og udviklet i Danmark. Bag designet står Needits egen nye inhouse designafdeling.

 

[   Mere info   ]
 

Om ParkOne exclusive

Firmaet bag den storsælgende og gennemtestede elektroniske P-skive, ParkOne, har gjort det igen. Med den nye ikoniske ParkOne exclusive har Needit flyttet grænsen for, hvordan en elektronisk P-skive skal se ud og fungerer. Tykkelsen topper ved kun 12 mm, og hele designet nærmest smyger sig til ruden. Vi fortsatte samarbejdet med det samme danske tekniske udviklingsfirma som med ParkOne. Dels for at viderebygge på erfaringerne fra ParkOne, dels for at sikre os en ensartet høj kvalitet hele vejen igennem.

Vejl. udsalgspris  899,-

 

Dansk design

Bag det enkle og elegante design af ParkOne exclusive står Needits egen nye inhouse designafdeling. Her lægges der vægt på innovation, tidløshed og kompromisløs funktionalitet. Der stræbes hele tiden mod at ophøje hvert produkt til ikonisk status. En disciplin, som kræver tid, opfindsomhed og ikke mindst dygtige folk.

 

Godkendelse

ParkOne exclusive er godkendt af Trafikstyrelsen i henhold til Bekendtgørelse nr. 327, 2003 om parkeringsskiver og bærer styrelsens godkendelsesnummer FS17 på forsiden. En P-skive skal for at blive godkendt af Trafikstyrelsen vise parkeringstidspunktet 100% sikkert, og der må under ingen omstændigheder kunne manipuleres med tidspunktet. Alle komponenter - inklusive batteriet - er derfor blevet testet på det førende institut for forbrugerteknik i Finland, SGS Fimko.

 

ParkOne exclusive - farver

Fronten er børstet aluminium med sort display og sorte tal. Bagsiden er blank sort med hvidt logo.

 

Tilbehør

Der kan købes ekstra, gennemsigtige 3M klæbepuder i sæt med 4 klæbepuder og en renseserviet, pakket i en lille pose. Renseserviet og klæbepuder kan købes, der hvor du køber ParkOne exclusive. Hvad angår afmontering/montering kan du følge den brugervejledning, som følger med din ParkOne exclusive, eller downloade den her på siden.

 
 
logo
> Direkte til webshop
> Find butik
logo
> Direkte til webshop
> Find butik
logo
> Direkte til webshop
> Find butik
logo
> Direkte til webshop
> Find butik

Specifikationer

Mål (LxBxH, cm)                 
Uden emballage 10,0 x 10,0 x 1,2
Med emballage 13,1 x 13,1 x 2,1
   
Vægt (gram)  
Uden emballage   74g
Med emballage   158g
   
Batteri (knapcelle)  
Type CR-2430 - 3 volt
Levetid ca. 2 år
   
Ur  
Gennemsnitlig nøjagtighed ± 2 min./2 år
Reaktionstid p-mode ca. 20 sek.
Reaktionstid ud af p-mode ca. 20 sek.
   
Temperaturområde  
Testet til og fra -20°C / +75°C
   
Materialer  
Bagskal Højglanspoleret akryl
Enhed >ABS<
Front Børstet aluminium
Displays Glas
Magneter Neodymium
   
 

0-bødegaranti kampagne

0-bødegaranti kampagne

 
 

Jan Fog med ParkOne exclusive

Jan Fog med ParkOne exclusive i sine biler

 

Ofte stillede spørgsmål og svar

Er ParkOne exclusive lovlig som elektronisk parkeringsskive?

ParkOne er godkendt af Trafikstyrelsen med henvisning til Bekendtgørelse nr. 327, 2003 om parkeringsskiver og bærer styrelsens godkendelsesnummer FS17 på forsiden.

Hvordan starter jeg forfra, hvis jeg har fået indstillet tid eller dato forkert?

Indstilling af tid og/eller dato på ParkOne exclusive gøres ved at holde knap 1 (den øverste) inde i 1-2 sekunder, indtil timetallet begynder at blinke. Herefter kan ParkOne exclusive indstilles som beskrevet i manualen.

Virker ParkOne exclusive, selvom det er koldt?

ParkOne exclusive er testet til at klare de mest ekstreme temperaturer fra -20 til +75 grader.
ParkOne exclusive virker som elektronisk parkeringsskive, selvom den udsættes for temperaturer ud over de her nævnte, men det kan forringe batteriets levetid således, at den anførte levetid på 2 år kan forringes med op til 30%, afhængigt af hvor lang tid batteriet udsættes for ekstreme temperaturer.

Kan ParkOne exclusive afmonteres og flyttes?

Hvis du køber en ny bil eller skal skifte forrude, kan du få klæbepuderne på parkeringsskiven til at slippe ved at opvarme området, f.eks. med en hårtørrer, mens du vedvarende og forsigtigt trækker i parkeringsskiven.

Hvis du ikke kan få skiven af ved denne fremgangsmåde, kan du bruge en skarp, bøjelig køkkenkniv eller en hobbykniv med langt blad og med forsigtighed skære alle 4 puder igennem. Derefter kan du nulre puderne af på både vinduet og ParkOne exclusive.

Nye klæbepuder kan købes hos de fleste ParkOne exclusive-forhandlere. Vi anbefaler altid, at man bruger de originale 3M puder, da disse er testet med produktet.

Kan jeg snyde en elektronisk parkeringsskive og fjernbetjene ParkOne exclusive?

Nej, ParkOne exclusive er et lukket system og testet til at være upåvirkeligt. Desuden ødelægges teknikken automatisk, hvis man forsøger at åbne parkeringsskiven.

Hvordan virker ParkOne exclusive?

Når du parkerer din bil, stiller ParkOne exclusive sig på det nærmeste kommende kvarter efter ankomsttidspunktet. (F.eks. ved ankomst 11:37 vil ParkOne exclusive stille sig på 11:45).

Er ParkOne exclusive dækket af bilens forsikring?

Ved skader, tyveri, hærværk og lignende kommer det an på, hvilken forsikring du har. Du kan kontakte dit forsikringsselskab.

Hvis jeg er uheldig at få en parkeringsbøde?

Selvom ParkOne exclusive er en elektronisk parkeringsskive, er det brugerens eget ansvar, at tiden er indstillet korrekt. Needit ApS refunderer ikke p-afgifter.

Virker ParkOne exclusive i alle biler?

ParkOne virker i alle typer biler, inklusiv hybrid- og el-biler.

Kan jeg bruge ParkOne exclusive i udlandet?

En godkendt elektronisk parkeringsskive monteret i en dansk indregistreret bil må lovligt anvendes i hele EU.

Hvor lang tid holder batterierne?

Batterierne holder i mindst 2 år, og når der er ca. én uges strømforbrug tilbage, blinker dioden i 10 sekunder, hver gang ParkOne exclusive går ind i eller ud af p-mode. Batterierne kan købes i en butik, der sælger knapbatterier.

Når batterierne skal skiftes, har du ca. 5 minutter til at skifte dem i, uden at du mister tidsindstillingerne i elektronikken. Vær opmærksom på, at p-skivens LCD-skærme slukker for at spare strøm, så undgå at forlade bilen, da P-skiven ikke viser tiden.

Hvis du ikke når at skifte batterierne i tide, skal du blot indkode tiden og datoen igen, som beskrevet i manualen

Hvor lang tid er ParkOne exclusive om at stille parkeringstiden?

ParkOne exclusive bruger max 20 sekunder på at stille parkeringstiden.

 
Produkter   Nyheder   Om Needit   Find forhandler   Kundeservice
                 
ParkOne
ParkOne exclusive
PARK LITE
POST IN
Park Clip
Eget logo
 
Alle nyheder
 
Om Needit
 
 
ParkOne forhandlere
PARK LITE forhandlere
Park Clip forhandlere
 
Kontaktoplysninger
Download materiale
Copyright Needit ApS 2012. All rights reserved    Needit ApS, Hundigevej 79, 2670 Greve, Denmark    T +45 70 22 15 90 kundeservice@needit.dk